E-mail: admin@tro.dk
Sprog
Anvend dansk sprog

Denne portal har til hensigt at bibringe spændende artikler for den som interesserer sig for livets vigtigste spørgsmål. Den tager udgangspunkt i den kristne trosverden, men vil på sigt også gerne belyse trosretninger, som kan være vanskelige at forholde sig til. En del af teksterne er på engelsk, da langt de fleste artikler er gode artikler fundet andetsteds på nettet.
Der er også artikler på norsk, samt enkelte på flere sprog.
Rigtig god fornøjelse - skriv her hvis du ønsker at gøre opmærksom på noget!

"dagens by 11-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Holstebro

Holstebro 001.JPGHolstebro ligger i det nordlige Vestjylland og er med sine 34.873 indbyggere den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, og med industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler, tekstiler samt kemisk industri. Byen har et Regionshospital som hører under Region Midtjylland. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebros gadebillede er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.

Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. Af forskellige stavemåder for bynavnet kan nævnes: Holstatbro (1274), Holstathbroo (1340), Holstebroff (1418), Holstebrow (1638) og Holstebro (1844). De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum. Holstebro nævnes første gang i et skøde fra 1274, men hvor gamle købstadrettigheder er vides ikke, da det originale privilegiebrev gik tabt i en af de store brande der gennem tiderne har hærget byen. Fra middelalderenfrem til 1800-tallet bestod bebyggelsen af lave, tætliggende huse, mellem hvilke en brand hurtigt kunne brede sig. Således opstod flere store brande, som berøvede byen de fleste gamle bygninger fra denne tid. I 1552 brændte bl.a. rådhuset på Store Torv hvorved købstadsrettighederne og hele byarkivet gik tabt.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det menneske, som er på knæ foran himmelens Gud, vil altid stå oprejst foran andre mennesker. ... Den, som har et intimt forhold til Gud, vil ikke blive intimideret af andre mennesker.
Leonard Ravenhill