E-mail: admin@tro.dk
DatoOverskriftEmne
2013-02-28 23:32Hvad er ”Himlen”?Himlen
"dagens by 18-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Farsø

Farsø Kirke1.JPGFarsø er en by i det vestlige Himmerland med 3.299 indbyggere (2014), beliggende 12 km nordøst for Hvalpsund, 12 km vest for Aars, 27 km syd for Løgstør og 39 km nordvest for Hobro.

Farsø ligger i Farsø Sogn, og Farsø Kirke ligger i byen. Det er en romansk kirke fra 1100-tallet med et sengotisk tårn og våbenhus. I kirkerummet står en granitdøbefond med udhuggede løver og mandshoveder, og på kirkeskibets loft findes adskillige kalkmalerier udført i 1550. I våbenhuset står Farsø-stenen, en runesten, der i 1955 blev fundet under flisegulvet i forbindelse med restaurering af kirken. I korets sydmur findes en skakbrætsten.

Farsø er mest kendt for forfatterne Johannes V. Jensen og hans søster Thit Jensen, der begge var født i byen. En udstilling om de to forfattere kan ses i Johannes V. Jensen museet, der er indrettet i det hus på Søndergade 48, hvor Johannes V. Jensen blev født i 1873. Museet blev indviet i 1991 og drives i dag af Lions Club, der har forsynet det med næsten samtlige bøger og artikler, skrevet af forfatteren.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det vigtigste spørgsmål er ikke, hvor længe du har bedt for noget, men hvor meget du længes efter at få det. Det er nemlig ikke nok at bede - du skal også bede med stor intensitet.
frit efter Dick Eastman